Er du den heldige ejer af en motorsav, så ved du også, at en sløv kæde gør arbejdet med saven langt mere besværligt og mere farligt, end det bør være. En stram, skarp kæde gør arbejdet til en leg, men det kan faktisk være vanskeligt selv at slibe kæden. Med vores 2-i-1 kædesavsfileholder kan alle slibe deres motorsavskæde til perfektion, så den er lige så skarp, som på den første dag. Og så er det ovenikøbet nemt!
Start med at spænde saven fast (midt på sværdet) i din skruestik. Tjek at kæden ikke er for slap. Kontroller at du har den rigtige fileholder til den type kæde, der sidder på dit sværd (der vil normalt stå fx 3/8 på sværdet). Kædens tænder sidder forskudt for hinanden, modsat, så du skal både file den ene række tænder, og bagefter den anden række tænder (der sidder overfor) på kæden. Marker en tand med fx en sprittusch, og placer kædefileholderen vandret på kæden, i den korrekte retning (markeret med en pil på holderen). Stryg fra indersiden og ud; løft holderen lidt, så der ikke er pres på, og træk den tilbage, og stryg igen 1-2 gange, indefra og ud. På den måde sliber du både tanden og rytteren i samme hug, og du sikrer at begge får den rette vinkel og højde. Slib alle tænderne hele vejen rundt, indtil du når til den afmærkede tand. Saven vendes nu om, så du kan komme til at slibe den anden række tænder på saven – brug samme fremgangsmåde med at markere den tand, du starter ud med, og arbejd dig hele kæden rundt. Din kæde er nu slebet fuldstændigt perfekt, og du kan igen gå i gang med at fælde træer eller save brænde op.
Vores Core fileholder leveres inkl. 2 stk 4.0 mm rundfile og 1 fladfil, klar til brug. Og skulle dine file blive for slidte, kan de selvfølgelig udskiftes. Et ekstremt brugervenligt stykke værktøj, der gør en svær opgave til en leg!















Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.