Hvis du gerne vil bevare din friske æblemost så længe som muligt, er en pasteuriseringstank en god og effektiv løsning. Vores 230V-pasteuriseringstank er fremstillet i rustfrit stål, og har en kapacitet på 27 liter. Du kan enten opvarme mosten direkte i tanken, eller sætte bundgitteret i og fylde dine flasker med den aftappede æblemost i tanken, så du pasteuriserer mosten i flaskerne. En pasteuriseret æblemost kan holde op til et år, så længe den står køligt og beskyttet mod sollys, så har du et spisekammer eller plads i kælderen, kan din æblemost stå på hylden, i stedet for at ta’ plads op i køleskabet eller i fryseren.
Pasteuriseringstanken har indbygget termometer, aftapningshane i fronten, timer-funktion (op til 2 timer) og ledningsopbevaring i bunden, så den ikke optager for meget plads, når du ikke bruger den. For at fjerne alle bakterier og sikre at din friske æblemost ikke fordærves, skal mosten varmes op til ca. 80-85°C. Det er vigtigt, at mosten ikke når kogepunktet i processen, for det forringer smagen betydeligt. Varmelegemet ligger i bunden af tanken, så det er også vigtigt at røre godt rundt i mosten undervejs for at sikre, at al mosten bliver varmet op. Varmer du mosten op direkte i tanken og hælder den på flasker bagefter, skal du hælde så meget most som muligt i flaskerne, skrue låget godt fast, og vende flasken på hovedet. På den måde bliver låget også opvarmet, og danner et naturligt vakuum / undertryk i flasken, når mosten afkøles.
Du kan selvfølgelig også bruge din pasteuriseringstank til andet end æblemost – Faktisk kan du konservere en lang række frugter og grøntsager til senere brug, så har du en stor køkkenhave eller mange frugttræer og bærbuske i haven, er en pasteuriseringstank et must: Afgrøderne går ikke til spilde; de behøver ikke stå i køleskabet eller komme i fryseren, og du kan opbygge dit eget lille forråd af havens frugt og grønt, som du kan spise og drikke hele vinteren. Det er økonomisk, effektivt og nemt. Og så smager det godt!
Strømspænding: 230V
Kabellængde: 1,2 meter
Effekt: 2 kW
Temperatur: Fra 30°C – 100°C
Timer: Op til 120 minutter
























Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.