Med en fliseløfter kan du få fjernet den gamle terrasse eller lagt en ny i løbet af meget kort tid, og du skåner fingre, knæ og ryg, for fliseløfteren gør det tunge arbejde, så du kan nøjes med at placere stenen præcist der, hvor den skal være. Ravendo’s fliseløfter består af selve løfteren, der er pulverlakeret, en støvsuger der leverer vakuummet (Nilfisk Buddy II), og 6 meter flexslange så du har en god rækkevidde, når du skal lægge eller fjerne fliserne. Fliseløfteren har en stor sugekop på Ø30 cm, kan løfte fliser op til 50 kg, og er ideel til løft af større fliser, som standard betonfliser på 30×30, 40×40 eller 50×50.
Fliseløfteren er utrolig nem at betjene: Start med at montere flexslangen på fliseløfterens håndtag med et spændebånd; sæt strømtil støvsugeren (230V), fastgør den med det lille jordspyd, der følger med, og tænd forstøvsugeren. Placer fliseløfteren midt på flisen, og luk de to huller i håndtaget med tommelfingrene. Ved at lukke hullerne, danner du det vakuum der skal til, for at fliseløfteren kan suge sig fast, og så kan du løfte flisen derhen, hvor den skal være. Du fjerner vakuummet igen ved at flytte tommelfingrene fra hullerne, og så slipper flisen. Den lange flexslange gør det muligt at arbejde 6 meter væk fra støvsugeren, så du får en stor arbejdsradius, og kan lægge / fjerne mange kvadratmeter fliser, før du skal flytte støvsugeren.
Husk, at selvom en fliseløfter klarer de tunge løft for dig, skal du bruge fliseløfteren rigtigt: Bøj let i knæene, hold ryggen ret, løft tæt ind mod kroppen og ikke udad i arms længde, og løft flisen roligt og kontrolleret hen til den ønskede placering.
Fliseløfter, vægt: 4,9 kg
Totalvægt (hele pakken): 12,5 kg
Leveres usamlet
































Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.