En kompostkværn er velegnet til findeling af haveaffald, som hækafklip, blade og småkviste, så du kan få ryddet op i haven, når du har beskåret bærbuskene eller klippet hækken. Modsat en flishugger, som er beregnet til større grene fra beskæring af træer og store buske, kan du bruge en kompostkværn til det lidt ‘blødere’ haveaffald, der typisk sætter sig fast og pakker sig i en flishugger. Det findelte materiale, der er tilbage efter en tur gennem kværnen, komposteres meget hurtigere i kompostbunken, end hvis du bare smider haveaffaldet direkte i bunken. På den måde kan du genbruge stort set alt organisk affald fra haven, og bruge det til jordforbedring i bedene eller i køkkenhaven.
Kompostkværnen fra Trolla er udstyret med en kraftig el-motor på 2,8 kW, og en knivtromle med 8 tænder, der trækker materialet ind til findeling, og to store transporthjul, så du nemt kan køre maskinen frem og tilbage i haven. Materialet lander i den store opsamlerkasse på 60 liter, som nemt afmonteres og tømmes, når den er fuld. Kompostkværnen klarer små grene op til Ø44 mm, hvilket rækker til langt de fleste typer hække og buske. For bedste resultat kan du med fordel lade fx hækafklippet tørre et par dage, før du kører det igennem kompostkværnen: Jo mindre fugt, der er i haveaffaldet, jo nemmere køres det igennem kværnen. Med i pakken følger der en ‘stamper’, som du kan bruge til at mase grene og kvas ned i indføringstragten. En virkelig god kompostværn til have- og hobbyfolk.
Maskinen leveres delvist samlet – der skal monteres hjul og ramme til opsamlerkassen.






















Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.